Svendborg Marineforening

  • Forside
    • Bestyrelsen
    • Referater
    • Kontakt og Links
    • Afdelings formænd
  • Foreningen
    • Afdelingens blad
    • Andre afdelinger
    • Foreningens historie
    • Årsskrifter
    • Flådeliste
  • Medlem
    • Nyhedsbrev
    • Gode historier – Forfattere
      • Den lille Kanon og de store…
      • Min kurs frem til Søværnet
    • Medlemsfoto
    • Årets Mariner
    • Emblemer og tegn
  • Aktiviteter
    • Kabys Nyt
    • Maritime foredrag – Se side for info
    • Vi laver mad
    • Kalender 2023
    • Regler for leje af Marinestuen
    • Inventar i Marinestuen
    • Tilmelding til arrangementer
  • Skyttelavet
    • Nyheder fra Skyttelavet
    • Fregatskydning 2022
    • Fregatkaptajner
    • Bestyrelsen – Skyttelavet
    • Fregatskydning – 2021
    • Fregatskydning 2020 – Beretning
    • Fregatskydning 2018
    • Fregatskydning 2017
    • Fregatskydning 2016
    • Fregatskydning 2015
    • Distriktsskydning
  • Foto
    • Fisketur 2019
    • Dronningens besøg
    • Sejltur til Ærøskøbing 2018
    • Mindehøjtidelighed i Sct. Jørgens Park
    • Foto – Generalforsamling 2018
    • Nytårsmønstringen 2018 – Foto
    • Flotilleadmiral TM
    • Merlin – Maritimt foredrag
    • Travaljelauget
    • Shantyfestival
    • Mindehøjtidelighed 2017
    • Godt Nytår 2020
    • Mindehøjtidelighed
    • Nytårsmønstring 2016
    • Fregatskydning 2015 – foto
    • Nytårsmønstring 2015
    • Mindehøjtidelighed for omkomne søfolk under 2. verdenskrig
    • Nordsjælland 2014
    • Bornholmerturen 2013
    • Mølletur 2013
    • Sct Hans aften 2013
    • Ærøskøbing 2013
    • Fregatskydning 2013

Foreningens historie

Marineforeningen

Foreningens formål er at styrke nationens interesse for søværnet og søfarten, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er eller har været tjenstgørende under Orlogsflaget, eller har eller har haft ansættelse til søs.

Æresformand

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen

Formand

Erik Bodal

Næstformand

Bjarne Jensen

Kasserer

Niels Marcussen

Sekretær

 Kaj Kruse

Redaktør

Jim Mollerup

Bestyrelsesmedlem

Finn Nielsen

Bestyrelsesmedlem

Dorte Olbæk Hansen

Bestyrelsesmedlem

Jim Lindegaard

Suppleant

Henning Ibsen.

  Svendborg Marineforening

Færgevej 5. 5700 Svendborg    

Tlf. +45 27 50 40 22

www.svendborgmarineforening.dk

 Foreningen blev født på Wandalls Hotel

Svendborg Marineforening blev stiftet den 7. marts 1914, som afdeling nr. 4 i Landsforeningen.

Initiativtager til stiftelsen var navigationsskolelærer Aage V. Tuxen, der også blev foreningens første formand. Tuxen virkede som en meget interesseret og energisk formand gennem 15 år, og han blev ved sin afgang i 1929 udnævnt til æresmedlem. En forening med så mange år på bagen må vel siges at være veletableret og særdeles livskraftig som106 årig, der i dag tæller 317 medlemmer. Det er lidt mindre end ved vort 100 års jubilæum. Der kunne vi registrere 390 medlemmer, det højeste antal nogensinde. Den fremgang vi havde i den periode bevirkede, at vi seks år i træk modtog ”Fremdriftsskruen” – en anerkendelse som Danmarks Marineforening giver til den afdeling, som har den største nettotilgang.

Grundlaget for marineforeningen blev oprindeligt hentet i søværnet, men udviklingen med færre indkaldte til søværnet bevirker, at grundlaget de senere år hentes fra hele det blå Danmark, vore optagelsesbetingelser er ændret til:

Som medlemmer af foreningens afdelinger kan, efter bestyrelsens godkendelse, optages myndige danske mænd og kvinder:

Der er eller har været tjenstgørende i Søværnet eller Marinehjemmeværnet, eller der er, eller har været ansat i handelsflåden, fiskeriet eller som nærer interesse for orlogs- eller handelsflåden og dermed beslægtede erhverv.

Danmarks Marineforening har i dag 8.000 medlemmer fordelt på 74 afdelinger, heraf 1 i Grønland.

Svendborg Marineforenings formænd gennem 108 år:

Aage V. Tuxen 1914 – 1929, 
Fritz Jensen 1929 – 1933,  
Christen Schouw 1933 – 1947, 
Chr. Møller 1947 – 1948,
C.A.Christensen 1948 – 1955,
Poul Pryds Hansen 1955 – 1959,
Worm Mortensen 1959 – 1960,
Reinols Hansen 1960 – 1971,
Carl Børge 1971 – 1980,
Knud Møller 1980 – 1993,
Kurt Kaysen 1993 – 2006,
Erik Bodal 2006 –

Marinestuen – Medlemmernes samlingssted. 

I mange år havde Svendborg Marineforening samlingssted hos forskellige restauranter i byen, som var hjemsted for foreningens aktiviteter og forskellige effekter.

I 1996 flyttede foreningen til lejede lokaler i ”Klosteret”. Flytningen medførte en større medlemstilgang, da vi nu var herre i eget hus og hermed kunne planlægge arrangementer efter eget ønske, uden at skulle tage hensyn til andre.

Den stadig stigende medlemstilgang og de øgede aktiviteter skabte behov for større lokaler. Velvilje fra Svendborg Kommune og en donation fra ”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” skabte grundlag for, at vi kunne flytte til større lokaler i Maritimt Center på Honnørkajen.

Efter endnu en større medlemstilgang og igen hjælp fra A.P. Møllers fond, kunne vi købe ejendommen Færgevej 5, som vi flyttede ind i 25. september 2015.

Her fik vi den plads, som vi i mange år havde manglet for at kunne få plads til de arrangementer, medlemmerne efterspurgte, og her opbevares alle vore effekter, som var placeret rundt omkring hos medlemmerne.

Indretning, pasning og vedligeholdelse af hus og have varetages omhyggeligt af Finn Nielsen og Kurt Kaysen sammen med et fast hold medlemmer.

Vi fik en kabys, som under Walter Storm´s ansvar, i mange år sørgede for god mad, til store og små arrangementer. Nu er Walter gået på pension, og nye gaster har taget over.

Marinestuen med bar og den fornødne plads til spisende gæster åbner op for nye muligheder. Aktiviteterne i Marinestuen varetages af vor næst- / aktivitetsformand Bjarne Henning Jensen.

Aktiviteterne

           Giver en levende forening

De fleste borgere i Svendborg kender Marineforeningen fra de begivenheder og mærkedage, hvor foreningen i bogstaveligste forstand viser flaget. Nogle af de arrangementer, som foreningens medlemmer fast deltager i, er optoget til Krigergravene på Svendborg Assistens Kirkegård hvert år Kristi Himmelfartsdag. Det fremgår af foreningens gamle protokoller, at det allerede ved generalforsamlingen i 1925 blev vedtaget, at Marineforeningen sammen med soldaterforeningerne og Grænseforeningen skulle yde bidrag til restaurering af gravmonumenterne på Krigergravene, samt drage omsorg for, at `Krigermarchen` fortsætter. Marineforeningen har repræsenteret `Søens Folk`ved etablering af Mindelunden på Kirkegården, med deltagelse i komiteen under planlægningen, og med økonomisk støtte og andet ved indvielsen.

Den 4. Maj deltager Marineforeningen med flaget ved mindegudstjenesten i Sct. Nicolai Kirke, søfolkenes kirke, og står for mindehøjtideligheden i Sct. Jørgens Park, en højtidelighed med pæn deltagelse, sækkepibespil og underholdning af Carolinekoret i konfirmandstuen.

  1. september 2009 indstiftede det officielle Danmark en national flagdag for Danmarks udsendte. Svendborg Marineforening tog initiativ til at markere dagen lokalt. På et møde mellem Svendborg Kommune, Komiteen til Krigergravenes bevarelse og Svendborg Kirkegårde, blev det aftalt, at højtideligholde dagen uformelt på Assistens Kirkegården. Kirkegårdsinspektør Tommy Christensen tog initiativ til at rejse et mindesmærke på Assistens Kirkegården og søgte fondsmidler til formålet. Mindesmærket `Føniksreden` fremstillet af kunstneren Søren West blev indviet, den 17. maj 2012 af tidligere forsvarsminister Søren Gade.

Flagdagen, den 05. september er herefter blevet markeret ved dette mindesmærke.

Ellers består foreningens arbejde udadtil hovedsagelig i at slutte op om arrangementer, som i henhold til formålsparagraffen anses for at være gode traditioner. Bl.a. er Marineforeningen ofte arrangør af sammenkomster og udflugter for gæster ved flådebesøg. Der afholdes foredrag primært med maritimt indhold, og som annonceres således, alle kan deltage. Der afholdes ekskursioner til forskellige virksomheder i hele det det sydfynske område. Marineforeningen deltager gerne i alle byens og havnens aktiviteter med et maritimt indehold.  

Søfartsmonumentet – også et initiativ 

Som fast tradition står Svendborg Marineforening for den årlige mindehøjtidelighed med kransenedlægning ved søfartsmonumentet i Sct. Jørgens Park.

I de første år fandt højtideligheden sted på årsdagen for afsløringen den 10. oktober, men i 1951 blev datoen for arrangementet ændret til frihedsdagen den 5. maj, hvor det siden har fundet sted.

Opførelsen af søfartsmonumentet var resultatet af samarbejde mellem Sømandsforeningen, Skipperforeningen, Prinds Valdemarforeningen og Marineforeningen.

Initiativet kom fra Marineforeningen, hvis protokol fra generalforsamlingen den 1. februar 1947 refererer: Skibsfører A. Clausen foreslog, at Marineforeningen rejste et monument for de under krigen omkomne kammerater.

Efter bestyrelsesmødet den 14. april 1947 afholdes et møde med de øvrige foreningers bestyrelser, og man enedes om projektet.

Den 17. oktober 1947 var der igen indkaldt til møde på hotel Ærø i anledning af, at Mindeindsamlingen var så godt som afsluttet, og der skulle træffes bestemmelse om, hvor monumentet skulle rejses.

Billedhugger Thorvald Larsen fremviste en model af monumentet i 1/10 størrelse og udtalte sit syn på valget af placering.

Der var flere forskellige steder: Christiansminde, Bådehavnen og Sct. Jørgens Park.

Efter en del diskussion var det øjensynligt, at bestyrelsen ikke kunne opnå enighed om placeringen, og der afholdes derfor den 25. november 1947 en afstemning.

Sct. Jørgens Park opnåede 9 af 16 stemmer, og monumentet skulle derfor rejses i parken.

Den 10. oktober 1948 blev mindesmærket afsløret af borgmester Ferd. Jensen.

Højtideligheden havde samlet overvældende stor tilslutning – så mange at bl. a. borgmesteren og politimesteren måtte opgive at komme til at overvære den forudgående mindegudstjeneste i Sct. Jørgens Kirke.

 På granitmonumentet findes en inskription, der lyder således: ”Borgere i Svendborg By og omegn rejste denne Sten til Minde om søfolk og fiskere under Svendborg Toldsted, som krigsforliste i Årene 1914-18 samt 1939-45”.

På monumentets side ud mod Svendborgsund er placeret forstavnen af et skib i bronzerelief, og på hver af de øvrige sider står et vers forfattet af digteren Hans Hartvig Seedorf.

Højtideligheden foregår hvert år med kransenedlæggelse, borgmesterdeltagelse, taler og  sækkepibespil.

Kammeratskabet – trives 

Men naturligvis er det først og fremmest inden for medlemskredsen, marineforeningsaktiviteter foregår, og der arrangeres hvert år en række sammenkomster under såvel højtidelige som gemytlige former, hvor kammeratskabet har de bedste betingelser for at trives. Der kan nævnes nytårsmønstringen i Marinestuen med uddeling af tegn og medaljer. Generalforsamlingen med efterfølgende torskespisning. Forårsturen på Grundlovsdag 5. juni, var i en periode indstillet, men den er taget op igen. Den anden søndag i juli har vi sejltur med Caroline og Viking, destinationen går på skift mellem Faaborg, Ærøskøbing og Marstal.

De senere år har Marineforeningen deltaget i Gammel Torvedag som afvikles den første torsdag i august. Carolinekoret deltager med sang fra `Wessels Trappe`. Her finder nye medlemmer vej til Marineforeningen.

Fregatskydningen i Christiansminde søges afholdt medio august.

Efterårsturen af 3 – 4 dages varighed planlægges hvert år i september. Rejsemålet er maritime seværdigheder i vore nabolande.

Hen over året har vi 3 – 4 pudseaftener, kammeratskabsaftener og foreningsmiddage.

Året sluttes af med julefrokost, gløgg i marinestuen, og så ønsker vi hinanden godt nytår den 31. december kl. 12.00. 

 M/S Caroline S. 

”Caroline S” er nummer 20 af en lang række coastere, hvoraf de fleste blev bygget i Marstal. ”Caroline S” blev afleveret fra H. C. Christensens stålskibsværft i Marstal i december 1959. I år 2000 blev skibet købt af de nuværende ejere, Caroline Foreningen, og har siden været hjemmehørende i Svendborg.

Svendborg Marineforening er fortsat stabil leverandør af besætningsmedlemmer til den bevaringsværdige coaster 

*CAROLINE S *, som stadig er godt beskæftiget i de hjemlige farvande.

Gennem snart mange år har hovedbeskæftigelsen været transport af fiskefoder fra Haderslev til dambrugene ved Musholm i Storebælt.

Mange pensionerede kollegaer finder sig godt tilpas blandt gode kammerater ombord og tager på skift med på den ugentlige foderleverance i Storebælt.

Udmønstringstiden er nok den korteste indenfor søfart, for det meste ikke længere end 36 timer. 

Det gode kammeratskab har også medført dannelse af et sømandskor * CAROLINE S KORET. * med 50 kormedlemmer, som mødes hver mandag i vinterhalvåret til 2 timers sangøvelse. Koret er velkendt og altid klar til at optræde med et par ramsaltede sømandsviser.

Vi må erkende at den høje gennemsnitsalder på både sejlende og syngende medlemmer, jævnligt gør det nødvendig at optage nye søfolk. Så skulle nogle blandt læserne have lyst til at forsøde pensionisttilværelsen og møde nye såvel som gamle kollegaer i hyggelige og rare omgivelser, så tænk på Caroline S *- VI HAR BRUG FOR JER.

Hædersbeviser  

Svendborg Marineforening har udnævnt 6 æresmedlemmer:

Jørgen Mogens Christiansen 1974, Poul Hoffmann Petersen 1985, Kaj V. Hybel 1993, Bent Sivertsen 2004, Kurt Brun Kaysen 2006, Bjarne Henning Jensen 2018.

Afdelingen har 2 medlemmer, som har fået tildelt Danmarks Marineforenings Hæderstegn:

Anna Louise S. Von Lindern 1965, Palle Petersen 2003.

Afdelingen har tildelt 14 medlemmer hæderstegn:

Knud Møller 1982, Tove Sørensen 1987, Kaja Rasmussen 1993, Aage Hansen 2003, Kurt Bruun Kaysen 2003, Lizzie Kaysen 2004, Carl Valdemar Dahl 2006, Henning Larsen 2008, Erik Lindhardtsen 2014, Bjarne Henning Jensen 2014, Henning Pehrson 2014, Jørgen Frederiksen 2014, Evald Brinck 2016, Elinor Harder 2018.

Skyttelavet har uddelt to hæderstegn:

Henning Larsen 2008, Frede Christiansen 2016.

Hvert år siden 2002 er der et medlem, der har gjort sig fortjent, blevet udnævnt til Årets Mariner:

2002 Børge Jørgen Madsen                                    2012 Jørgen Lund

2003 Henning Larsen                                                2013 Frede Kristiansen

2004 Gert Lind Hansen                                             2014 Tom Frimodt

2005 John Pedersen                                                  2015 Gunnar Marcussen

2006 Ove Frisch                                                         2016 Hans Mæng

2007 Erik Lindhardtsen                                            2017 John Pedersen

2008 Svend Erik Flege                                               2018 Walter Storm

2009 Jim Lindegaard                                                 2019 Ib Hansen

2010 Henning Pehrson                                             2020 Finn Nielsen

2011 Knud Erik Jensen                                              2021 Jørgen Nielsen.

Hvert år siden 1985 er der med få undtagelser afholdt Fregatskydning i Skyttehuset i Christiansminde. Som Fregatkaptajn kan nævnes:

1985 Preben Storm Hansen                                    2003 Henning Pehrson

1986 Knud Møller                                                      2004 Carl Slej

1987 Vagn Juul Jensen                                              2005 Morten V. Nielsen

1988 Ove Andersen                                                   2006 Kjeld Jæger

1989 Bjarne Hansen                                                  2007 Frede Kristiansen

1990 Bernhard Nielsen                                             2008 Erik Thomsen

1991 Anders M. Møller                                             2009 Aflyst

1992 Arne Olsen                                                        2010 Jim Lindegaard

1993 Rasmus Rasmussen                                         2011 Aflyst

1994 Niels Rasmussen                                              2012 Lasse Hessel

1995 Jørgen Ib Hansen                                             2013 Børge Madsen

1996 Carl Dahl                                                            2014 Jan Malling

1997 Poul Nielsen                                                      2015 Henning Pehrson

1998 Jørgen Haagen Frederiksen                           2016 Erik Bodal

1999 Benny Thygesen                                               2017 Johnny Ibsen

2000 Flemming Hansen                                            2018 Niels Marcussen

2001 Carl Dahl                                                            2019 Aflyst

2002 Erik Trolle-Schultz                                            2020 Steen Molnit

                                                                                       2021 Henning Larsen.

 

Svendborg Marineforening har mange medlemmer, som trofast har støttet op om foreningen i mange år.

Bjarne Henning Jensen har været bestyrelsesmedlem i 27 år og fik derfor tildelt Landsforeningens hædersskjold for 25 års bestyrelsesarbejde i 2018.

Skyttelavet – Vel mødt

     Bestyrelse

Svendborg Marineforenings Skyttelav blev i august 1998 stiftet efter initiativ fra Flemming Sommer, der desværre for længst er gået fra borde.

Skyttelavet blev stiftet med det formål, gennem ugentlige skydninger, at styrke sammenhold og sociale relationer for de af marineforeningens medlemmer, der måtte mene, at skydning kunne være både spændende – morsomt og lærerigt.

Skyttelavet er opbygget efter Marineforeningens skyttelavs § 23, det vil sige med selvstændig bestyrelse og økonomi.

Skyttelavet består i dag af 26 medlemmer inklusiv bestyrelse på 9 medlemmer, der på tur varetager de ugentlige skydninger, som overvåges og kontrolleres af en skydeleder med certifikat samt to banekontrollører.

Udover de ugentlige skydninger der finder sted i Tåsingehallen, og som har de fornødne faciliteter, er lavet dybt engageret i tre gange om ugen, at afholde skydninger for autistbørn, et projekt der for en del år siden blev startet i Svendborg og siden har bredt sig over hele landet.

Der blev på et tidspunkt bevilget penge til et stort forskningsprojekt, hvis resultat for nylig blev offentliggjort i Dalum i Odense. Det har vist sig, at skydning for autister er en effektiv metode til at skærpe deres koncentrationsevne.Af yderligere arrangementer kan nævnes: Landsskyttestævne – Distriktsskydninger – Fregatskydning, samt skydninger med andre foreninger. Hertil kommer julefrokost og afslutningsfester.

Tidligere formænd:

1998 – Flemming Sommer

2001 – 2008 Henning Larsen (Tildelt hæderstegn år. 2008)

2008 – 2016 Frede Kristiansen (Tildelt hæderstegn år.2016)

2016 – 2020 Erik Thomsen

2020 – Niels Marcussen.

Kongehuset

  • har altid haft Marineforeningens bevågenhed

Danmarks Marineforening har H.K.H. Kronprins Frederik som æresformand.

Tidligere udveksledes altid telegrammer med hilsner mellem kongehuset og afdelingerne i forbindelse med generalforsamlinger og andre større begivenheder. Men tiden er løbet fra denne tradition, bl.a. på grund af omkostningerne. Nu sker det kun ved det årlige sendemandsmøde. Når ”Dannebrog” anløber havnen ved officielle royalt besøg, møder medlemmer i  ”uniform”, blå Blazer og kasket og med flaget, for at være med til at byde velkommen. Ved besøget i forbindelse med Svendborgs 750 års jubilæum, havde Marineforeningen den glæde og ære, at H.K.H. Prins Henrik aflagde Marinestuen et besøg, medens Dronningen var optaget til andet steds. 

Kronprinsen og Kronprinsessen var på officielt besøg i Svendborg med Kongeskibet Dannebrog 18. juni 2008.

H.M. Dronningen gæstede Svendborg 6. og 7. september 2018. Her blev Svendborg Marineforening anmodet om at afgive ”Dansk Løsen” ved ankomsten.

 

Adoptionsskib – inspektionsskibet ”THETIS” 

Svendborg Kommunes adoptionsskib fra Søværnet er inspektionsskibet ”THETIS”, blev bygget på Svendborg Værft i 1990, der som det første i en serie på 4 specielt beregnet til tjeneste i Nordatlanten.

Vi har tidligere haft den store glæde at have besøg af THETIS i 1996, da vi indviede Marinestuen i ”Klosteret” efterfølgende er der registreret besøg i 2006, 2009, 2010 og 2013.

De senere år har THETIS haft opgaver i fjerne farvande, mest i de Grønlandske farvande, hvorfor det ikke har været muligt at aflægge Svendborg besøg.

Vi ser frem til igen, at kunne modtage vort adoptionsskib her i Svendborg.

Mariehønsene

-medlemmernes hustruer, ledsagere og enker.

Foreningen er opstået på baggrund af et behov, for at fastholde enker og livsledsagere i et socialt netværk efter et medlems bortgang.

Foreningen blev opstartet i 2004, og optager hustruer, samlever og enker til Svendborg Marineforenings medlemmer. Foreningen har ca. 60 medlemmer.

Formålsparagraffen er siden udvidet med at være Svendborg  Marineforening  behjælpelig ved større arrangementer, der afholdes i Marinestuen.

Mariehønsene er velkomne i Marinestuen.

Mariehønsene afholder fire arrangementer om året, de tre med en kulturel oplevelse og efterfølgende frokost, den sidste er generalforsamling og julefrokost.

Billede fra Venstre

Annelise Hovmand ( Næstformand) Ann Marie Liepke (Formand) Kirsten Meldgaard (Sekretær) Ulla Nielsen (Bestyrelsesmedlem) Ikke tilstede Helle Larsen (Kasserer)

Marts  2022.

Erik Bodal / Jim Mollerup.

 

  • facebook

Indvielse af nyt skilt 1.april kl. 12.00

Svendborg Marineforening fejrer opsætning af nyt facadeskilt samt flytning og genrejsning af vor matros.

Lørdag, den 1. april 2023 kl. 12.00.

Foreningen vil være vært med pølser, kartoffelsalat og en enkelt genstand.

 

Kalender 2023 – liste

29. marts 2023
  • Garderf. formandsmøde. F.N.
    Starter kl.: 16:00
     

    Detaljer...
30. marts 2023
  • Foredrag. F.N.
    Starter kl.: 19:00
     

    Detaljer...
13. april 2023
  • Kammeratskabsaften. F.N.
    Starter kl.: 17:00
     

    Detaljer...
18. april 2023
  • Bestyrelsesmøde. F.N.
    Starter kl.: 16:00
     

    Detaljer...
24. april 2023
  • Carolineforening Generalf. F.N.
    Starter kl.: 18:00
     

    Detaljer...

Sider

  • Forside
  • Bestyrelsen
  • Referater
  • Afdelingens blad
  • Aktiviteter
  • Tilmelding til arrangementer
  • Kalender 2023
  • Medlem
  • Skyttelavet
  • Nyheder fra Skyttelavet
  • Skyttelavet – informationer
  • Bestyrelsen – Skyttelavet
  • Fregatkaptajner
  • Vi laver mad

Copyright © 2023 · Svendborg Marineforening til Genesis Framework · WordPress · Log ind

HUSK: Foreningsmiddag sidste tilmelding på lørdag den 25. februar