Angående kommende aktiviteter kunne det måske være underholdende / oplysende at genlæse Jens Møller Madsens dagbog fra Marineforeningens udflugt til Grønland i 2016
Mvh Kurt Kaysen
Grønland 2016
Afgang 6.02 planmæssig ankomst til Odense 6.50. Afgang 7.00.-Svendborgbanen selvfølgelig 5 minutter forsinket således, at vi forpassede toget mod København. Sådan startede turen for os 8 marineforeningsfolk med Grønland som mål.
Men det skulle hurtigt blive anderledes. Næste togs kontrollør fik så ondt af os, at han gav os en kupe på 1. klasse.- Med morgenmad og friske aviser.
Kastrup: Alt var kaos. ”Vi beklager, men det tager 16 minutter ekstra at komme gennem sikkerhedskontrollen grundet ekstraordinært mange passagerer.” Det tog en time og 16 minutter! Heldigvis ventede flyet, så med kun 20 minutters forsinkelse kunne vi læne os tilbage i flysædet.
4 timer og 40 minutter eller grønlandsk tid kun 40 min. senere landede vi i Kangalussuaq. – i pragtfuldt vejr. Vi var i mellemtiden blevet ni personer, idet Gull fra Frederiksbjerg sluttede sig til os.
Det blev fejret med en rundtur i den gamle militærbase, som nu var omdannet til en række institutioner – og et værtshus!
De fire timer gik hurtigt med snak med de lokale og undersøgelse af byens faciliteter.
Næste stop: Nuuk, hvor Rasmus Lohse tog imod os. Han skulle vise sig at være alle tiders guide, hjælper, kok, idemager og alt det, som skulle til for at skabe et oplevelsesrigt ophold i Nuuk.
På det gode Hotel Hans Egede boede ikke kun vi, men også en række ministre og deres følge.
Som Kurt sagde til en af dem: Det var da morsomt at træffe jer her, men vi har selv betalt rejsen!
Efter aftensmaden på byens bryghus gik 9 trætte folk til ro.
Dag 2:
Dagen startede med en ny gæst på hotellet. En meget smuk ung dame i særdeles velsiddende læderbukser indtog sin morgenmad i samvær med nogle meget lystige veninder? Hun havde placeret sig under et maleri af en næsten ligeså smuk kvinde. Vi prøvede forgæves kun at kaste diskrete blikke og nøjedes med et kluntet ”Godmorgen”, når vi mødtes over det veldækkede morgenbord. Snart var hele morgenrestauranten fyldt med sultne gæster, som, ligesom vi, kastede stjålne blikke mod vor kronprinsesse Mary. For hende var det.
Dejligt at se, at hun kunne færdes forholdsvis afslappet blandt hotellets øvrige gæster. Synd at hun så efterfølgende måtte køre fra hotellet i en kortege af blinkende politibiler.
Vort program for dagen var en byrundtur i Nuuk, startende med et besøg i den gamle kolonihavn, som overvågedes af en statue af Hans Egede. Selve havet blev bevogtet af Havets Mor. En pragtfuld skulptur, som stod dels på land dels i vandet. På havnen, som også rummede landsmuseet, stod to offentlige toiletter, der hvor julemandens postkasse i sin tid stod. Der var gået grønlandsk politik i den! Derfor ikke mere nogen postkasse.
Efter en interessant tur i museet, – som rummede mumier, som satte Gravballemanden til vægs, klenodier og dragter og alt, hvad et nationalmuseum bør rumme for at vise landets egenart, – var vi inde at se landstinget, guidet af en særdeles venlig, men meget lidt talende ansat.
Rasmus havde udenfor mødt en bekendt, som var ansat i Lars Emil Johansens afdeling på tolvte sal overfor. Så hvorfor ikke besøge landsformandens kontor. Som sagt så gjort. Sikke en udsigt han havde.
Skipperskolen var næste programpunkt. Forstanderen gjorde et uforglemmeligt indtryk på os – også p.gr. af hendes entusiasme. – og så langt hen på eftermiddagen et besøg i Godthåb Marineforening. Godt trætte og godt tørstige.
Vi var foreningens første besøg, siden Svendborg for år tilbage ligeledes var på besøg, så velkomsten var hjertelig.
Aftenspisen i en af byens mange spiserestauranter. Supermad. Fisk til de fleste.
Dag 3
Busdag.
Rasmus havde lånt en bus og kørte os rundt i og udenfor byen. Besøg på et af Eriks projekter og på brandstationen. Besigtigelse af byrådssalen med de smukke gobeliner af Grønlands historie. Den smukkest placerede kirkegård lidt uden for byen med den allerbedste udsigt, og med Annas originale traditionelle hytte, dog med parketgulv, som nabo. Der blev også tid til et besøg i en boligforening, hvor direktøren gav os et indsigtsfuldt foredrag om landets boligsituation, økonomi og vaklende politik på hele området. En enkelt øl blev der tid til at indtage på ”Rasmus´ udsigtspunkt”.
Aftenen bød igen på god mad og drikke.
Dag 4
Morgenbesøg på ”Brættet”, hvor de indfangede fisk og sæler og hvaler blev parteret og solgt til private. Også rensdyr og moskusokser kunne købes der. Rasmus købte 6 kilo rensdyr til næste aftens menu, som – Rasmus lavede – når han ikke arrangerede nye udflugter – eller hentede eller bragte os. Dagen var rolig for mange. Andre gik på kunstmuseet eller andre steder på egen hånd. Vejret var ikke mere så venligt. Men aftenen! Sejltur med Nuka og Christian i en 53 fods Hyundai-motorbåd. Bygget for 5 mill. Kroner til en tysk rigmand. Sejlet fra USA til Tyskland og senere til Grønland til en ny ejer, inden Nuka købte den for beskedne 600.000 kr. Båden var udstyret med 2stk 340 hestes motorer. Vi fik en rigtig fin tur ud gennem fjorden ud til et vandfald, som vi var så tæt på, at man fra stævnen kunne smage vandet. Isbjerge overalt var ingen hindring for den erfarne skipper, som havde haft en spændende tid som fisker og udvikler af nye fiskeredskaber, i dag en af byens driftige entreprenører. Christian, Nukas ven og hjælper, var tilfældigvis ansat i kommunens planafdeling. Det virkede, som de to havde et meget fint samarbejde!
Dag 5.
Igen var der Rasmus over alt. Kørte os rundt, købte ind, lavede rensdyrgryde, mens vi andre foretog os forskelligt. Flere af os fik vort livs flyvetur ud over fjællet i en lille vandflyver. Et hold så hvaler, et andet det udsted, som vi ikke kom til at overnatte i grundet vejret. Til gengæld fik vi prøvet at flyve langs bjergsiderne, at lande i en bjergsø og smage på det kildeklare vand. Vi prøvede også at lege speedbåd med 59 knob. Sikke en tur.
Rasmus fik også lige tid til at vise os Arktisk Kommando. Kommandoen har i dag opsynet med både skibs- og luftfart for såvel Færøerne som Island og Grønland. Et kolossalt område og kolossalt flinke mennesker, som var på vagt. Aftensmaden, Rasmus`rensdyrgryde blev indtaget i Marineforeningen, hvor den traditionelle udveksling af gaver også fandt sted. Torben forelskede sig i en skibsmodel, som han efter ihærdige forhandlinger næsten fik afsluttet samme aften, under forudsætning af, at han kan skaffe et pragtfoto af selveste Kong Frederik den IX i fuld tatovering. Skjoldet fra Arktisk Kommando vagte selvsagt stor glæde hos alle.
Dag 6.
Søndag med kirketur, hvor de besøgende fik lov at overvære både traditionel barnedåb og bryllup. Meget højtideligt med flere af gæsterne klædt i de traditionelle folkedragter. De, som ikke nåede med i kirken, fik sig til gengæld en flot fisketur af Ernst i hans båd. Ikke noget pjat med fiskestænger, nej, et stort hjul placeret på rælingen og med en line så tyk som en murersnor. ”Hvor mange fanger du normalt?” ”Åh, en tre fire stykker !! Altså fiskekasser,” Når man fanger 3-4 fisk af gangen, tæller man kun i kasser. Og så i den smukkeste natur. Isbjergene, fyldt med måger og med Nuuks vartegn: Et smukt bjerg, næsten 1200m højt, i baggrunden, og derhenne et kæmpe slagsmål mellem måske 50 sæler og dobbelt så mange måger. Kampen gik om den fiskestime, som sælerne havde jaget op. 500 m længere væk en jæger på jagt efter sæl. Den specielle jagtform med at udmatte sælen med skud indtil den af udmattelse måtte op og hvile – og lade sig skyde.
Eftermiddagen igen en stor overraskelse: Grøntsagsdyrkning i et væksthus tæt på forbrændingsanlægget, så man kunne få billig overskudsvarme. Genialt.
Hjemturen gik til fods langs havnen, forbi et værtshus fyldt med glade, syngende gæster, som snart efter overlod guitaren til de stive, generte danskere, som røde i hovederne, måtte tilstå at vores livsstil for længst havde ødelagt denne evne til umiddelbart at give udtryk for sang- og danseglæde.
Aftensmaden blev indtager på en restaurant med det inspirerende navn. Porn. Det viste sig at være tailandsk for gourmet. Og det var det. Super veltillavet mad og med en tjener, som forstod kunsten at sælge varen. Hans måde at tilberede grønlandsk kaffe overgik langt Ole Kølles mere danske facon.
Dag7
Regn og storm. Alt aflyst, så vi måtte prøve med Storm P`s ord at fordrive vådt med vådt!
Rasmus var igen manden, som gav os en spændende aften. Med hjælp af Torben og Jim, tilberedtes en række retter af ”mine” selvfangede torsk. Forretten var 10 kg. friskfangede rejer af en kvalitet, som aldrig er set i Danmark. 750 gram pr. person. Så hovedretterne blev ikke spist efter fortjeneste. Synd.
Dag 8.
Regn og kraftig blæst. Flere skibe var om natten blæst op på klipperne, efter de havde revet sig løs af deres fortøjninger. Nogle af os fordrev ventetiden med at besøge det lille kunstmuseum, som bl.a. rummede en lang række af den meget produktive Emanuel Pedersens bedste naturbilleder. Vi andre prøvede at hjælpe en værtshusholder, som Rasmus naturligvis kendte, og som derfor velvilligt åbnede sin restaurant for os. Vores hjælp bestod i at sikre en rimelig omsætning i det dårlige vejr. I dagens løb lagde vinden sig dog, så vi med et halvanden døgns forsinkelse kunne flyve til Illulisat, hvor vi efter nogen forvirring blev indlogeret på Hotel Hvide Falk.
Dag 9.
Regn – Rundtur i byen. Besøg i Knud Rasmussens hus og i kunstmuseet. Naturligvis et besøg i den travle havn, hvor friske fisk og sæler og en enkelt hval blev landet. Havnens fiskeriudstyrsforretning havde alt hvad man kunne begære. Alt fra de mindste kroge til tovværk ,beklædning og våben. Her kræves ingen våbentilladelse. Dog måtte de ikke sælge automatvåben. I den lille kunstbutik hvor grønlænderne sad og udskar og sleb tupilakker, sagde en af de gamle, efter besøg af en af de mange turistbåde: ”Åh, jeg har arbejdet hele dagen, og de har købt alt, hvad jeg havde, nu kan jeg starte forfra igen!” Byens spisesteder blev afprøvet med skiftende held inden sengetid.
Dag 10.
Regn, men ikke mere end at det var muligt at gå ikke blot én, men to af de afmærkede ruter i fjællet. En pragtfuld naturoplevelse, som dog satte gamle mænds fysik på prøve. Vi var godt trætte efter en tur forbi Kællingekløften, hvor sagnet siger, at de gamle af egen fri vilje sprang ud for ikke mere at belaste samfundet! Verdens største isbræ imponerede med sin størrelse og den svage torden, som uafbrudt kunne høres, når bræen kælvede. Bræen har nu trukket sig så langt tilbage, at den er, hvor man mener den var for tusind år siden!! Så klimaændringerne imponerer ikke grønlænderne. De måtte dog erkende visse ændringer, bl.a torskens tilbagekomst og innovative kæmpekrabbers tilstædeværelse. Jim så en hval, vi andre en bjerggrotte. Kurt og Finn valgte klogeligt at undlade den strabadserende tur og gik med Teodor tilbage til hotellet. Aftenen blev brugt til en sejlads mellem de mange isbjerge. Grundet vejret en kold og våd omgang. Desværre igen uden at se nogen af de mange hvaler, som findes i området
Dag 11.
Hjemtur. Sneen stod ned, inden vi planmæssigt lettede mod Sdr. Strømfjord. Flyet til København afgik også næsten planmæssigt, men i København kunne vi igen føle os hjemme. Ulidelig ventetid på vores bagage. De reserverede pladser i toget fandtes slet ikke – men vi var jo allerede rutinerede rejsende med DSB, så vi fik igen første klasse som kompensation. Frisk kaffe og et par tiltrængte kager efter flyveturens særdeles fine service. Ved midnat hjemme med en hel sæk gode oplevelser og tilsvarende færre kontanter.
Tilbage er kun at sige: At når Kurt siger, jeg snorker, er det en påstand, han står helt alene med, og at Jim kom sent hjem en aften gav alene anledning til at genopfriske, at søfolk har en livlig fantasi. At Erik var med på det meste af turen, kan flere bekræfte. Rygtet vil vide at Finn og Theodor blev set tæt omslynget, men det er også kun et rygte. Ligesom rygtet, at Torben og Gull blev set gå hjem fra Marineforeningen i ædru tilstand en mørk aften, heller ikke kan bekræftes. Alle kan derimod sige, at John har en formidabel kondition.
Således erindret af JensMM
