Medlemmer af Svendborg Marineforening var søndag den 20. januar inviteret på fisketur i Storebælt med Marinehjemmeværnets MHV 810 ” Luna”. Trods ihærdig indsats blev der dog kun fanget 2 torsk, (og en søstjerne). Det blev alligevel en rigtig hygelig og god dag i det flotte vintervejr.
På hjemturen fik chefen for ”Luna”, Niels Møller, overrakt Marineforeningens skjold, som tak for det gode samarbejde mellem Marinehjemmeværnet og foreningen.